tirsdag den 24. september 2013

Vedr. nye blog posts

Nu er det muligt at modtage en mail når der er nyt på bloggen så man ikke selv behøver at gå ind og se om der er sket noget eller ej :-) Se venligst øverst til højre hvor e-mail adresse kan indtastes.


mandag den 23. september 2013

Laser- og hvalshow

Så er der lige en kort up-date: Skole og arbejde forsætter i samme tempo så der er nok at se til, men lidt har vi da oplevet. Brisbane festival i fuld gang her kan i fx se et lille klip fra det laser/lys/musik/vandkanon -show der bliver vist hver aften fra en flydepram i midten a Brisbane river og fra toppen af de højeste bygninger i festival perioden.




(da min egen video ikke kan uploades har jeg lige lånt et klip fra youtube. Hele showet varer 12 min. men her får i lige en mindre bid)
Selvom der går meget tid med skolen var vi et smut i Calundra med en pige fra min klasse og hendes mand hvor vi gik en lang tur langs vandet. Udover at vejret var helt fantastisk og stranden fantastisk smukke var det vildeste nok da vi så pukkelhvaler der passerede ud for kysten og sprang op lavede nogle ordentlige plask, ked af jeg ikke fik taget nogen billeder men det gik så stærkt – men det så ca. sådan her ud J  




Her til aften har thomas været til intromøde med de nye graduate aspiranter. Hernede går de meget op i hvad man har på af tøj så alle nuværende ansatte og indbudte aspirenter blev opfordret til at have ”businesstøj på”. Da man åbenbart skal spørge om lov til alt hernede måtte Thomas så ringe til en HR-dame og sige at han ikke havde noget businesstøj og om han så skulle komme eller ej. Efter en lang snak frem og tilbage om tøj blev HR-damen enig med sig selv om at hvis han bare havde en skjorte og et par chinos kunne han bare tage det på - tror ikke lige hun var klar over hvad hun opfordrede til for her er hvad Thomas tog på J





Ellers er der ikke sket så meget andet end jeg desværre kom til at knække skærmen på min computer L Siden jeg nu er en selvudnævnt gør-det-selv-ingeniør er det selvfølgelig ikke noget jeg behøver fagfolk til at hjælpe mig med at ordne så jeg bestilte en ny skærm, lånte noget værktøj på uni, fik skilt min computer ad og sat den nye skærm i…. til min store irritation viste det sig så at den nye skærms opløsning ikke passer til min computer. Heldigvis leverer firmaet en ny skærm til mig i morgen og henter den gamle og så er det bare frem med skruetrækkeren igen, men nu er jeg heldigvis også ved at være skrap til det J


Det var vist alt for nu. På fredag har jeg en uges ferie som skal bruges på lektier og ikke mindst på en tur til Hervey Bay, camping og 4WD tur på fraser island (verdens største sandø). Thomas har heldigvis også fået lov at holde fri de dage vi skal afsted så det bliver skønt!!!

Ps. Jeg har åbnet for kommentarfeltet hvis nogen skulle have lyst til at sige hej :-)

torsdag den 5. september 2013

Skrammer i lakken og selvtilliden + lidt funfacts

Så går vi ind i sidste halvdel af skoleperioden med ca. en måned tilbage med undervisning. Det har været ret hårdt det sidste stykke tid og frygter lidt sidste halvdel hvor alle de store afleveringer skal falde så bidder pt. tænderne sammen og hænger i så godt jeg kan. Skrev sammen med en kammerat i Danmark i dag og som jeg skrev til ham er det hele ”lidt som en rutsjebanetur”. Skolen er ikke specielt sjov men når der endelig er fritid er det fantastisk at være her. Vejret er jo upåklageligt ca. 25 grader og solskin J
Nå men lad os da fokusere lidt på noget andet end skolen…
Jeg var fx til et arrangement i sidste uge hvor borgmesteren holdt en tale for de internationale studerende og vi fik et diplom hvor vi blev ”officielt venner med Brisbane” (fik dog aldrig mit bevis med) men der var gratis frokost (hovedårsagen til vi kom) og stammedans opført af nogle rigtige aboriginals


Noget andet der var ret fedt var sidste weekend hvor Thomas, Signe og jeg kørte til Springbrook nationalpark og så lidt på naturen. Vi kom også igennem en lille søvnig landsby i en dal hvor vi købte sodavand, der kunne jeg godt have camperet hele weekenden.  























Desværre kom Thomas til at lave et ordentlig skrabemærke på bilen vi havde lånt af hans kollega så det er vi selvfølgelig vildt kede af og flove over. Vi ville selvfølgelig betale for at få den repareret men Thomas kollega var totalt ligeglad og ville ikke høre tale om det da han mente det bare var en gammel bil der var nul og nix værd og vi bare skulle sige til når vi ville låne den igen. Vi er nu stadig rigtig kede af at det skete så vi tænker lige over hvad vi skal give ham i gave og ved ikke rigtig om vi syntes det er en god ide at låne bilen igen… L    




Bortset fra vores ”lidt for begivenhedsrige weekend” går hverdagen jo som sagt med arbejde og skole. I denne uge starter Brisbane festival der varer det meste af måneden. Så vi glæder os til fyrværkeri- og lasershow, skandinavisk festival og andre begivenheder de næste par dage. Vil slutte min blogpost med et par forskellige funfacts om Australien og lige sende en stor hilsen til jer alle.


5 ting der er hammer irriterende i Australien
  •  Man er altid nødt til at have lange bukser og lange ærmer på i skole for airconditionsystemet gør at man hundefryser indendørs (omvendt falder man jo så heller ikke i søvn under en kedelig forelæsning)
  • Det tager 100 år at komme over i et lyskryds til fods! Det er nemlig altid rødt for fodgængere så det er først når man kommer frem og trykker på knappen og det så bliver grønt igen at man kan komme over.
  •  Madvarer er generelt dyrere end der hjemme - også selvom dollarkursen er ret lav pt. og savner generelt diverse madvare fx RUGBRØD, lakridser og et større udvalg af frostvarer.
  •  Man må ikke sidde og drikke en øl nogen steder (offentligt) om aftenen og det er synd når vejret er så godt.
  • Der er ikke mange cykelstier i byen og det er tæt på livsfarligt at cykle i trafikken

5 ting der er über nice i Australien
  • Pizza og sushi er mega billigt (25kr for en pizza om mandagen og en halv sushirulle til ca 11 kr.)
  • En tur i biffen + stor popcorn koster ca 50 kr
  • Vejret og naturen i og omkring Brisbane er det største plus
  • Selvom jeg er sur på QUT må jeg indrømme at det virkeligt er et lækkert universitet - ikke så kedeligt som AAU
  • Der sker bare så mange ting hele tiden man keder sig aldrig. Den ene festival med koncerter, boder og kulturelle indslag afløser den anden.

ting der bare er mærkelige i Australien
  • Der er valgkamp pt. og politikkerne sviner hinanden til på det groveste i diverse reklamer på tv – så er den danske valgkamp altså mere sober
  • Æg er ikke på køl men står frit fremme på hylder
  • De går vandvittigt meget op i sikkerhed og holder brandøvelser og forklarer om sikkerhed konstant.
  • Tror ikke de har problemer med arbejdsløshed for der findes virkelig nogle underlige jobpositioner fx:

o   Dem der står og deler kurve ud til folk i indkøbscentret (øh som om jeg ikke selv kan tage den?)
o   Dem der står og holder et skilt (hele dagen OG natten) når der er vejarbejde og derved gør opmærksom på at man skal køre/gå udenom (hallo! tror godt jeg havde gættet det hvis der bare stod et skilt)
Vigtig viden/ligegyldig info?…well now you know J

Kærlig hilsen fra os