torsdag den 22. august 2013

Op på toppen…og ned igen


Så er der atter nyt her fra lejren. Det er jo ved at være lidt tid siden så vi starter bare fra begyndelsen dvs. for ca. 2 ½ uge siden hvor vi var en tur på Mount Cootha med 5 andre. Efter ca. 20 min. i bus ankom vi til bjergtoppen hvor vi havde en rigtig flot udsigt over byen. Herefter vandrede vi gennem skoven og ankom til et lille picnicområde hvor vi skulle grille. Vi havde hverken kul eller andet brændsel med (da alle grill i byen jo kører på el). Heldigvis lå der lidt løst træ og en venlig australier, der grillede ved siden af, gav os et par zippere at tænde med – han var i øvrigt den mest professionelle grill-bill man længe har set, han havde i hvert fald ALT grej! Nå men vi fik gang i grillen ikke mindst takket være Thomas’ store ekspertise indenfor det brand-trekant-tekniske-område og der blev grillet kænguru og andet godt. Eftermiddagen gik med at dase i solen og gå en tur rundt i en nærliggende botanisk have.

Herefter blev det hverdag igen hvilket, for mit vedkommende, betød ET HAV AF LEKTIER!!! Det har været ret vildt med lektiebyrden har faktisk ikke haft det så slemt før. Så jeg har ligget vandret med lektielavning fra morgen til sen aften i et par uger nu. En gang i mellem går vi op på Thomas arbejde så kan jeg lave lektier mens han arbejder med sine analyser. Indimellem hjælper Thomas mig heldigvis også hvis jeg er ekstra presset.






For et par uger siden gik vi også op på Thomas arbejde en fredag aften og nød aftenen ude på deres kæmpe altan (på 6.sal) med en dejlig, forfriskende papvin – slet ikke så tosset endda! I sidste weekend tog vi også en pause og gik til Karolines fødselsdag som hun holdt i en park – selvfølgelig med dejlig barbecue, kage og senere hygge hjemme i de andres delelejlighed. 


Dagen efter gik vi et smut ned og kiggede ved et marked i West end hvilket var vildt hyggeligt, kunne sagtens have brugt hele eftermiddagen der men virkeligheden kaldte og resten af weekenden gik som bekendt fortsat med lektier og sådan har det kørt uafbrudt lige siden. Er måske lidt ked af at vi ikke kunne komme med sidste weekenden hvor de andre skulle på tur til Byron Bay men har bare ikke samvittighed til ikke at lave mine ting – måske er det også lidt dumt at bruge så meget tid på det når jeg ikke får overført karaktererne til mit danske eksamensbevis når jeg kommer hjem. Det er jo heller ikke hver dag man lige er i Australien… omvendt skal man vel også ha noget ud af det når det nu har været så dyrt… åh jeg er splittet og lidt træt af det! Så her får I lige en stemningsvideo:


På Thomas arbejde går det til gengæld rigtig fint med opgaverne og han er glad for at være der selvom det jo ikke er helt det samme som hjemme i Energinet. Som sagt ynder vi gerne at gå op på Thomas’ kontor og arbejde når alle er gået. Der er bare bedre at sidde og arbejde + de har lækker kaffe og nogle rigtig niceness småkager. Til at starte med havde de en hel kasse men som dagene gik og vi arbejdede løs om aftenen forsvandt kagerne på magisk vis én efter én. I forgårs fik medarbejderne på Thomas’ arbejde så en mail sendt rundt, med ordene: ”Dear biscuit lovers - now that we are out of stock you will have to wait for new supplies arriving in September ” og Thomas måtte dukke sig lidt i stolen og putte sit bedste poker face på. Så nu har vi aftalt at det er slut med småkager når vi tager en all-nighter på kontoret - der skal jo også være til de andre børn J   

onsdag den 7. august 2013

En farlig tur i junglen


Fredag d.2/8
Vi mødtes hjemme i lejligheden med Signe og Karoline og kørte nordpå mod Noosa (en tur på et par timer). Må sige jeg var lidt nervøs ved at køre i den gale side, så der blev traditionen tro ”diskuteret” kørestil en del af vejen. 
Heldigvis klarede vi den og nåede frem til Helle og Johns hus. Her blev vi budt på pizzasnegle (fra det bageri hvor Helle arbejder) og øl på terrassen. Helle er dansk men har boet i Australien i 13 år, 8 år sammen med John der er Australier. Herefter blev vi indkvarterede på hver vores værelser inden vi kørte ind til byen for at spise aftensmad. Helle kørte med i vores bil og viste os en masse ting, selvom det var begrænset hvad vi kunne se for det var allerede blevet mørkt.
Dagen efter stod vi op og John lavede en lækker hjemmelavet australsk morgenmad til os (en slags sandwich med salat, løg, bacon, spejlæg og revet ost). Helle skulle desværre arbejde så John besluttede at tage os med på tur i en nærliggende nationalpark (1,5 times kørsel er åbenbart tæt på hernede). Nationalparken var virkelig smuk med regnskov, smukke floder, vandfald og bjerge. Det havde regnet så en del af vejen var oversvømmet – dette stoppede dog ikke John i hans nye firhjulstrækker.
Vi måtte dog til sidst give op da vejen blev for mudret og vi vendte om. Det betød så også at vi skulle op af den mudrede vej vi lige var kommet ned af! Det var ikke mindre end vandvigtigt. John gav den fuld gas og bilen kravlede op af den stejle bakke gennem mudret. To gange sad vi fast og måtte prøve igen. Alle holdt vejret og var ret nervøse for vi skulle strande ude i junglen. Alle undtagen John der to det helt roligt, grinede lidt, gav mere gas, lod bilen trille ned, kørte op igen og til sidst lykkedes det til stor jubel blandt os passager J






På vej hjem kørte vi forbi Helles bageri. Hun var ved at lukke og havde en masse brød, croissanter, kager og boller der skulle smides ud så vi fik lov at forsyne os. Det var noget Thomas ku li!!

Da vi kom hjem gik vi et smut ned og hyggede på stranden inden vi alle mødtes hjemme i huset, fik sagt pænt farvel (og tak med et par gode flaske rødvin) og vendte snuden mod Brisbane. Helle og John skal hjem og besøge Danmark for første gang i 9 år i næste måned så det glædede de sig til. Vi har aftalt at besøge dem igen en gang i oktober når de er tilbage igen. Alt i alt en rigtig dejlig tur vi glæder os til at gentage – og som Thomas siger: den slags oplevelser (hjemme hos en lokal familie) er netop den slags man ikke kan købe sig til.
Hele søndagen gik med lektielæsning og har faktisk brugt al min tid på lektier lige siden. Syntes nu endelig jeg er ved at være med igen! Thomas har haft lidt problemer med sin opgave på jobbet men fik vist et lille gennembrud i dag J ellers intet nyt under solen her i Brisbane…  

fredag den 2. august 2013

Grå hår og pupcrawl

Livet går sin vante gang med skole og arbejde. Inden vi tog herned sagde min gode ven Torsten til mig at jeg ikke skulle bekymre mig for meget over skolen da niveauet ikke var specielt højt... Dette kan jeg (desværre) slet ikke nikke genkendende til :-/ må sige jeg har fået min sag for mht. lektier og er faktisk en smule stresset over det, men håber da så snart vi kommer længere hen på semestret at jeg får mere styr på det hele.

På thomas arbejde er alt også fint selvom han også føler lidt at de nye opgaver kan være lidt overvældende da han ikke rigtig er inde i systemerne så godt i nu. Men alt i alt bevare vi optimismen, tingene har det jo alligevel altid med at løse sig :-) Hjemme i Energinet er de også meget glade for at følge med i hvad der sker hernede så Thomas skriver lidt på deres facebookside nu og da. Faktisk blev det sat op at en journaliststuderende ringede i går og interviewede Thomas til en artikel til Energinets interne brug, så det er jo lidt spændende :-)

En anden ting der ikke løser sig af sig selv er en frygtelig opdagelse jeg gjorde i går. Jeg fandt ikke bare et MEN TO GRÅ HÅR lige oven i hovedet. Må indrømme jeg blev rimelig ked af det - en virkelig trist dag jeg sent vil glemme!!! Først senil-vorter og nu grå hår, hvad blir det næste?? leverpletter og hofteskred for h.... det går da også bare ned af bakke!!! Hvorfor er det lige at mænd stadig ser godt ud og små sexede med lidt grå hår og bare blir silverfoxes mens kvinder bare ser gamle ud? Thomas har da også lidt gråt i skægget men det syntes jeg egentlig bare klær ham. Nå men sådan måtte det jo gå før eller siden med mine gener (tak for det far!) men pyt jeg overlever jo nok. Next stop hårfarve og botox! Heldigvis har jeg jo verdens bedste mand til at trøste mig lidt og gi mig lidt komplimenter så jeg blir glad igen :-)
Så i stedet for at sidde hjemme og tude over min fremskredne alderdom gik vi på pubcrawl med 500 andre studerende (og Signe og Karoline) - så ka de grå hår ta den!! og det var jo faktisk rigtig hyggeligt!!
I dag er det så også mig der har lidt ondt i mit (grå) hår ;-)

Thomas har lånt en bil af en rigtig sød kollega på jobbet så i dag (fredag d. 2) går turen til Noosa (sammen med Karoline og Signe). Vi skal bo hos et dansk ægtepar så glæder mig rigtig meget til vi tar afsted om et par timer når Thomas har fri. Krydser bare fingre for at vi overlever når vi nu skal ud og køre i "den gale side af vejen"!!!!

1. måned i Australien

27/6 Mor kørte os til toget i Nyborg mod Kastrup. Herfra var der afrejse mod Singapore over Frankfurt. Selvom vi var lidt nervøse for vores pladser i flyet var alt dog fint. Thomas sad ved siden af en avokadofarmer fra Perth og fik en hyggelig snak.

28/6 Fremme i Singapore sent om eftermiddagen. Her var MEGA varmt omkring 30-35 grader. Vi tog en shuttlebus der kørte os direkte til vores hotel. Fik et totalt chok da det gik op for mig at hotellet lå i en rimelig ”betændt” del af byen, men vi fik tjekket ind (på verdens mindste hotelværelse – men ellers pænt) og gik ud og så på herlighederne. Selvom jeg var lidt nervøs ved hvor fattigt kvarteret var opstod der dog ingen problemer over hovedet. Det var vildt fascinerende med alle gadekøknerne og alle de mærkelige ting og anderledes mad man kunne købe. Fx sad folk og solgte piller direkte fra et tæppe på fortovet – ”var det noget med en gang viagra uden recept?” Vi sluttede dagen på et lille spisested/gadekøkken med stole og border over alt på fortovet. Vi blev nok taget lidt ved næsen hvad ang. pris, men pyt… talte med to lokale ved bordet ved siden af – rigtig hyggeligt selvom deres engelsk var svært at forstå.




29/6 I dag var det tid til sightseeing. Vi tog toget ind til centrum, fik lidt morgenmad og gik på opdagelse. Vi gik en tur langs havnen rundt og så de fascinerende højhuse og hoteller (blandt andet Marina Bay Sands hotel det flotteste jeg har set til dato) og var inde i et voldsomt stort og meget fornemt shopping center med indendørs skøjtebane, kanaler man kunne sejle på og selvfølgelig alle de dyre mærker: Prada, Gucci, Luis Vuiton osv. Efter frokost tog vi en havnerundfart og legede rigtige turister hvorefter vi gik over og så China town. På vej tilbage til havnen faldt vi over en gay-festival hvor vi hang lidt ud på græsset og nød den gode stemning lige ind til en lille hvid hund lettede ben op af mig, men tog det med et smil da ejeren kom løbende for at tilbyde vådservietter. De homoseksuelle kæmper stadig meget for deres rettigheder i Singapore så der var højt humør til dette lovlige arrangement. Så blandt andet et show med ”pure male cheer leaders” og andre danseopvisninger – virkelig go underholdning! Resten af dagen gik med at hygge nede ved havnen. Efter mørket faldt på fandt vi en bænk og nød aftenen inden vi tog toget hjem. Hjemme ved hotellet var der kommet godt gang i kvarteret med masser af ”arbejdende piger” men stadig ingen problemer J




30/6 I dag tog vi igen en tur med toget ind til centrum og så Gardens by the bay. Om eftermiddagen sad vi ved havnen og hyggede os inden vi begav os ud for at se den mondæne del af byen med alle de dyre butikker og shopping centre. Thomas mente at her var den rigtige Singapore stemning med masser af mennesker og masser af fart på. Vi blev i den fine del af byen og fik running-sushi til aftensmad – til stor fornøjelse! Aftenen gik med at sidde ved havnen og nyde udsigten med at par øl inden vi tog hjem til hotellet.  
1/7 Da vi havde så meget bagage blev vi enige om at tage direkte i lufthavnen efter vi havde tjekket ud og så bruge dagen der indtil vi skulle flyve ca 23.30. Tiden gik dog hurtigt. Må sige at Singapore lufthavn er den bedste vi begge har været i nogensinde. Vi fandt et område lidt afsides, så der var ikke så mange, hvor der var playstations, biograf, hyggekroge, gratis computere og surfing samt en kæmpe udendørs terrasse med solsikker hvor man kunne slappe af og hygge sig i den varme aftenluft. Det eneste der var lidt mærkeligt var at den reelle sikkerhedskontrol lå helt ude ved gaten. Efter vi var blevet sluset i gennem her kom vi ind i en lille ventesal hvorfra vi skulle boarde. Jeg skulle selvfølgelig tisse midt i det hele og der var ingen toiletter i ventesalen. Det var dog ikke noget problem jeg kunne nemlig bare gå ud og ind af security chek igen… fik også en lighter med igennem… så slem jeg er …så meget styr på det var der vist heller ikke. Flyet var 1½ time forsinket men var ellers meget tilfreds med Etihad airways dem vil vi bestemt bruge igen.


2/7 Fremme i Brisbane tog vi et tog ind til byen og nåede lige akkurat vores første lejlighedsfremvisning  i centrum (denne fik vi dog ikke). Herefter slæbte vi vores kufferter op i en bank, vi blev anbefalet af en tilfældig mand på gaden, og oprettede en konto. Herefter gik vi op og købte taletid til thomas mobil hvorefter vi slæbte vores kufferter ud til vores hostel (en rimelig hård tur med al den bagage) men vi tager jo ikke en taxi når man nu lige så godt kan gå og vejret var jo perfekt  J Vores hostel, ”somewhere to stay”, var rimeligt slidt men personalet virkeligt venligt og hjælpsomt!! Vi snuppede et bad og gik en tur i området inden sengetid.

3/7 Nu er boligjagten gået ind, vi gik derfor ned mod thomas´ arbejde for at låne en printer for at skrive alle de mange dokumenter ud boligudlejerne kræver for overhovedet at ville leje til os. Mens vi stod udenfor bygningen med thomas arbejde og kiggede på vinduer ved en ejendomsmægler kom en forbipasserende mand hen og spurgte hvad vi ledte efter. Han mente han havde noget vi kunne bruge og kørte os ud til en lejlighed (der var vildt lækker men desværre lå for langt væk). Han kørte os tilbage og gav os i øvrigt lige en lille sightseeing tour på vejen. Herefter gik vi op og besøgte alle thomas kolleger hvorefter vi gik et smut over og så mit universitet inden vi atter vendt hjem efter en lang dag.




4/7 boligjagten fortsætter og vi ringer fortsat rundt og gør hvad vi kan. Gik en tur ud til Toowoong (ca. 5 km) for at hente en ansøgning til en lejlighed. Vi tog dog vandtaxien tilbage J om eftermiddagen så vi endnu en lejlighed hvor thomas ikke var helt tilfreds med standarden. Aftenen gik med at fortsætte boligjagten på nettet og i øvrigt spise en mega lækker sushi buffet til ca 100 kroner pr. næse.
5/7 boligjagten fortsætter og humøret er ved at nå et lavpunkt. Der er bare så mange regler og irriterende ting fx kan man minimum leje en lejlighed i 6 mdr. hvilket er det samme som at smide ca. 10.000,- ud af vinduet for os da vi kun skal være her 5 mdr. Vi ringer til en ny udlejer og får en tid en time senere. Lejligheden er inkl. alle udgifter og rigtig lækker eneste minus er en stor vej der går lige forbi men ellers er der intet at sætte en finger på og vi slår til. Vi går ud til mæglerens kontor (ved stones coner ca 6. km. Til mæglerens store forundring) skriver under, overfører penge og glæder os nu bare til mandag hvor vi flytter ind J Dette fejre vi med Domino pizza og afslapning resten af aftenene.




6/7 vi tager vandtaxien fra south banks til toowong og går i Kmart og køber dyner, puder og sengetøj, viskestykker og håndklæder som vi skulle ha med. Vi får også en lille snack, en halv sushirulle til kun 2$ mums!! Herefter ordner vi telefon til lise og tager vandtaxien hjem igen med store poser – som thomas galant bærer for mig J

7/7 I dag var planen at skaffe et par cykler. Da vi ikke havde så meget held på Gumtree (australiens dba) talte vi med en receptionist på vores hostel. Han havde en cykel til salg for en tidligere gæst til 75$. Cyklen var rigtig fin og vi bød 55$ og fik den for 60$ - en rigtig go deal syntes vi selv J resten af dagen havde vi bare en ”slapper-dag” vi gik en tur over i byen og kiggede på madvare i et supermarked (Coles). Her opdagede vi til vores store glæde og lettelse at priserne på fødevare slet ikke var så høje som vi havde frygtet. Nogle ting som fx mælk er ca. dobbelt så dyrt. Et kg. Hakket oksekød kan derimod købes til ca 33 kroner – og sådan er det lidt op og ned. Til vores store glæde havde de et KÆMPE udvalg af diverse kager til næsten ingen penge så dem fik vi også lige smagt lidt på :-P. Resten af dagen gik med at pakke ned og gøre klar til flytningen i morgen og blev afsluttet med at dele en pizza, et par øl og se film i tv-stuen på hostellet.


8/7 I dag er det store-flytte-dag. Vi tjekkede ud og mødtes med vores ny udlejer kl. 9.00 om morgenen. Da vi havde fået vores ting på plads gik vi en tur til den lokale Coles forsynet med en tom kuffert til at slæbe alle de ting vi manglede (madvare, rengøringsmidler, toiletpapir, vaskepulver osv.). IGEN var Thomas galant og bære det meste mens jeg bar toiletpapiret i min rygsæk. Da vi kom hjem og ville starte vaskemaskinen kunne vi ikke få gang i den, heller ej kogepladerne eller aircondition. Og da Thomas jo ikke er så go til det med el ringede vi straks til vores udlejer der kom forbi. Han viste os så hvordan man fik gang i vaskemaskinen men kunne ikke løse de andre problemer og en fagmand blev tilkaldt. Elektrikeren opdagede at en hovedsikring ikke sad ordentligt, rettede den og kørte igen (lidt træt af vi var så dumme). Her efter tog jeg mig en dejlig nap på sofaen og thomas vaskede tøj og lavede aftensmad – endnu en dag i det perfekte parforhold J
 



8/7 I dag har vi slappet af det meste af tiden. Vi gik en tur over og kiggede i Queen St. Mall og en tur i botanisk have. Da jeg ikke har flere cigaretter og en pakke koster lidt over 100 DKK er jeg nu stoppet med det pjat (piben hjælper dog lidt i ny og næ). Til aften lavede jeg en kæmpe portion spaghetti & kødsovs til flere dage. Det var faktisk rigtig dejligt med et hjemmelavet måltid for en gangs skyld. 

10/7 I dag har det været regnvejr så vi kom ikke ud at gå før hen under eftermiddagen hvor vi gik over til centrum og kiggede efter sko til mig (fandt dog ikke rigtig nogen). Herefter måtte vi fylde mere taletid på mobilerne i Telstrabutikken da vi desværre er kommet til at bruge for meget data L til sidst gik vi ned og  kiggede lidt til onsdags-farmer-markedet inden vi kig hjem igen og spiste til aften og hyggede på sofaen.

11/7 I dag havde vi besøg af vores udlejer fra morgenstunden der skulle vise vores lejlighed til nogle investorer, så Thomas var tidligt oppe og støvsuge. Herefter gik vi over på QUT og meldte os til en tur til Gold Coast d. 27 juli. Heldigvis må jeg gerne have Thomas med selvom han ikke er studerende. Herefter fik vi en halv sushirulle hver - hvilket efter hånden er ved at være en daglig tradition vi bare MÅ benytte os af med de priser (ca. 2.2 AUD pr. stk.)!! Så kig vi over på Thomas arbejde og fik styr på noget papirarbejde mht. lejligheden, fik sludret lidt med Magnus og gik i Coles på vej hjem. Thomas fandt et motionscenter på nettet og cyklede ned og fik en snak med dem. Efter aftensmaden satte vi os ned og kiggede lidt på økonomien og lagde et mere fast budget. Da vi har brugt en del penge de sidste par uger har vi derfor aftalt at ”holde lidt igen” hen over weekenden så burde vi være tilbage inden for rammen. Ellers har vi lige siddet og fået et lille glas vin. Byturen er droppet for i aften af hensyn til økonomien - men pyt, det er jo heller ikke helt tosset det tv de har hernede J

12/7 I dag har jeg været til min første intro-forlæsning i academic writing. Da det sluttede kl. 12 hentede Thomas mig og vi kig i Botanisk have og vi spiste en lækker madpakke Thomas havde smurt. Her efter gik vi op i byen og kiggede i butikker hvor efter vi besluttede at gå ud i forstaden Fortitude Vally og kigge. Det var en rigtig fin tur og thomas fik et par romkugler hos en bager. På hjemvejen kig vi langs floden men måtte holde et par pauser da fødderne havde lidt ondt efter hånden. På vej hjem fandt vi et sted der solgte saltlakrids (næsten som derhjemme) så det fik jeg lidt af. Da vi stadig er i spare-mode fik vi nudler til aften.

13/7 Der er fortsat spare-mode så vi smører madpakker og går ned og slikker sol på south banks det meste af eftermiddagen. Efter aftensmaden er der nogle danskere der skal mødes i byen men vi gider ikke rigtig og går i stedet en dejlig aftentur og ser en film inden sengetid.

14/7 Mor ringede kl 4.30 om natten (zzz zzz zzz), tror ikke hun havde fået det memo med at ringe inden kl. 15.00 dansk tid. Da vi ikke havde de store planer sov vi længe og gik i Coles og handlede ind til hele ugen. Sidste dag med spare-mode så er budgettet indhentet. Vi blev enige om at lave de originale clubsandwiches (trekanterne) til aften - hvortil man skal bruge både bacon og ananas. Det må være nogle ordentlige svin de har hernede for de baconskiver vi fik købt er nok ca. en halv meter lang og 10 cm. bred på det bredeste sted så en enkelt skive var nok til 2 J. Da vi kom hjem kunne vi ikke åbne dåsen med ananas da dåseåbneren var i stykker. Men der SKAL altså ananas i den originale clubsandwich så vi fik ved fælles hjælp smadret dåsen godt og grundigt og ud kom ananassen da også (sammen med en del metalspåner – håber vi overlever) clubsandwichene smagte i hvert fald fantastiskJ Vi gik en dejlig aftentur og så nogle der optog en musikvideo, hvilket var ret fedt. Herudover fandt vi den lokale biograf og opdagede at en biografbillet ca koster det halve hernede så det er jo slet ikke så dumt. Skolen starter i morgen så skal nok bare tidligt i seng i aften, bliver spændende! …Nå ja så ramte AUD i dag 5,16 DKK … mega optur J J J så har den bare at blive der nede!

15/7 (Mandag) I dag starter introduktionsugen på QUT. Thomas fulgte mig derhen og gik hjem igen. Om formiddagen havde vi et oplæg om en masse praktiske ting (havde faktisk styr på det meste i forvejen så ret overflødigt) og lavede nogle ”ryste-sammen-lege” hvilket var mega barnligt og åndsvagt!!! Bagefter var der frokost. Vidste ikke rigtig hvad jeg skulle og følte mig måske lidt palle-alene-i-verden så Thomas kom heldigvis og spiste dejlig billig 2 doller lunch inden eftermiddagsoplæget. Herefter tog Thomas over i hans nye træningscenter, Snap fitness, for at træne, hvilket vist var lidt hårdt oven på ferien. Om eftermiddagen blev det dog noget sjovere på Qut. Her mødte jeg to danske piger (Signe og Karoline) de læser jura og antropologi på KU. Oplægget var meget sjovere fx blev ca 15 personer råbt op og skulle ned og stå foran os alle sammen (ca. 300 internationale studerende). Så blev lyset slukket og der blev kørt 15 små kager ind med lys i og vi sang fødselsdagssang for dem da de alle havde fødselsdag i juli måned og jo ikke kunne være derhjemme og fejre det med deres familier. Herefter mødtes vi med vores buddies i grupper. Var lidt træt og gad ikke rigtig mere så besluttede at gå hjem for i dag. Thomas og jeg hyggede om aftenen og gik en tur inden sengetid.

16/7 (Tirsdag) I dag stod vi lidt sent op ca. kl. 10 og ordnede lidt i lejligheden. Herefter, ca. kl. 12, gik vi over på QUT´s bibliotek for at låne et par bøger jeg skal bruge, inden vi fik frokost. Jeg gik til et nyt oplæg mens Thomas gik ned i byen og købte lidt småting. Vi mødtes tilbage på QUT og gik i deres second hand bookshop. Bøgerne var bare så billige (en hel reol med 2 $ fagboger) så er det bare ærgerligt at man ikke rigtig kan få dem med hjem i baggagen. Vi gik hjem igen og jeg gjorde mig klar til aftenens river-cruise som jeg havde meldt mig til. Jeg mødtes med Signe og Karoline og vi hyggede os rigtig meget på den fine hjuldamper (se billedet) der sejlede os op og ned af Brisbane river mens vi fik aftensmad og et par øl i et par timer sammen med en masse andre nye international studerende. Imens var Thomas til boksetræning, hvilket vist var lidt skuffende da en lektion kun varede 30 min. og niveauet ikke var så højt :-/ Der blev holdt afterparty på en stor tagterrasse på et diskotek i centrum af byen, her stødte Thomas til Signe og jeg og vi gik videre på diskotek Down Under (hvor der var ladiesnight) og fik en billig drink og en dans inden vi fulgte Signe hjem og selv gik hjem. Hernede er der selvfølgelig halvpris til piger på ladiesnight men hvis en fyr tager kjole på får han også halv pris, så vi fik også set et par fyre i kjoler J        

17/7 (Onsdag) I dag droppede jeg orientation week og vi hyggede hjemme (kom jo sent i seng i går). Dagens højdepunkt var helt klart aftenens tur med Signe ned og se State of origine kamp mellem Queensland og New South Wales på storskærm ned på South Bank. Det var et gratis arrangement holdt på et stadion og vi fik gratis t-shirts og nogle virkelig gode pladser i en slags lænestole. Inden kampen startede var der en masse underholdning og vi tre blev også fotograferet til avisen (nu må vi se om vi kommer med). Det var en vildt spændende kamp og absolut ikke en sport for tøsedrenge. Hjemmeholdet vandt til stor jubel 




18/7 (torsdag) I dag har vi brugt det meste af dagen på at læse. Thomas var nede og træne mens jeg lavede mad. Senere om aftenen gik vi til ”heldragtsfest” på uni med Signe. Folk var dog ret unge så vi blev enige om at gå videre ned på the Victory hvor vi fik en rom & cola til kun 4$ inden musikken blev for høj for os gamle mennesker og vi vendte snuden hjem igen.    

19/7 (fredag) I dag gik vi ned på south bank og tog gratis-færgen og ”cruisede” en times tid op og ned af Brisbane river. Efter vi stod af spiste vi madpakker og gik mod Fortitude Valley og gik i China town og kiggede i butikker og på spændende madvare. Så fx en helt fantastisk kjole i 50´er stil med strutskørt desværre kostede den ca 2000 kr. Vi prøver fortsat at finde et par ordentlige sko til mig. Det par jeg har nu er fuldstændigt slidt ned på sålerne og vandet fiser lige ind når det regner. Desværre er det ikke helt nemt at finde et par nye hverken Converse eller Nike free run, ikke fordi de ikke har disse mærker men mere fordi de er lidt vildere i farven end hvad jeg lige leder efter… Vi gik hjem og vaskede tøj, handlede og fik aftensmad. Havde snakket om en tur i biffen, der heldigvis er meget billigere hernede, men det bliver vist først i morgen J

20/7 (lørdag) I dag fortsatte vi jagten på et par gode sko til mig men det er altså MEGET svært at finde selvom vi ledte overalt i queen street mall. Senere på dagen var vi til food festival på south bank – et rigtig fint arrangement hvis ikke der havde været så mange mennesker :-/ På trods af ingen af os har haft nævneværdig jetlag har jeg de sidste par dage været meget svimmel. Nogle gange kommer det snigende hen af eftermiddagen og andre gange slår det ned fra en skyfri himmel og føles som at stå på en båd i høj sø. Håber bare snart det går væk er ved at være lidt irriterende. Om aftenen gik vi ned for at gå i biffen men den film vi gerne ville se var desværre udsolgt så vi gik en aftentur i stedet.

21/7 (søndag) Thomas fandt ud af at der lå en skobutik i forstaden Paddington så der gik vi ud og kiggede ind af vinduet, så ud til de havde de sko jeg gerne vil ha J Vi gik også forbi en legeplads og hyggede i solen. På vej hjem fandt vi en ny Coles og handlede lidt forskelligt inden vi gik hjem. Mens Thomas var ude og træne gik jeg i gang med at finde ideer på nettet til hvordan vi skal bruge vores ferie i nov/dec. Australierne har jo også ferie der så det er med at være ude i god tid med vores bookinger hvis vi ikke vil betale for meget. Er blevet enige om at bruge mest tid her i Australien derfra er vi stadig ikke sikre på hvad der så skal ske. Spiste rester til aften og så Clover field i fjerneren 

22/7 (mandag) I dag er det første skole/arbejdsdag. Jeg mødtes med Karoline og Signe til frokost et sted hvor man kunne samle sin egen frokost. Herefter tog jeg til forelæsning. Umiddelbart var stoffet ikke så svært, havde hørt det meste før men det var fint lige at få frisket det op. Vi skulle danne grupper og kom i en gruppe med tre australiere der er noget ældre end mig men virker rigtig flinke. Vi skal lave en del opgaver og tror vi får en del at se til i det her fag. Efter skole gik jeg hen og hentede Thomas på arbejdet og vi fulgtes hjem. Thomas havde også haft en fin dag hvor han primært var blevet introduceret til afdelingen. . Aftenen gik med at handle ind og hygge.

23/7 (tirsdag) Mødtes på en cafe i West end med Karoline og fik kaffe og muffins. Herefter gik vi ned på south bank og mødtes med Signe og hyggede i solen det meste af eftermiddagen inden jeg skulle til aftenundervisning. ORK min computer er begyndt at drille (fryser nogle gange når jeg er på nettet) kan godt nok ikke lige overskue hvis den skal gå i stykker nu L Aftenundervisningen gik fint selvom det var ret kedeligt. Læreren snakkede uafbrudt i 2.5 time uden pauser og stoffet kunne jeg i forvejen (zzz zzz) til gengæld kom jeg i gruppe med et par danske drenge og 3 australske piger – alle rigtig søde og venlige. Thomas´ havde også en go dag. Først var der foredrag om det australske energisystem og energimarked. Derefter var der kage for at fejre Thomas´ chefs fødselsdag. Senere på dagen var der sundhedstjek med fokus på knogledensiteten (Thomas´ måling viste 95% hvilket var fint). Ydermere fik Thomas sin første opgave i dag så nu kan arbejdet rigtig begynde. Mens jeg var til aftenundervisning var Thomas til boksning og vi sluttede dagen med æggesandwich og hygge.


26/7 (fredag) Mødtes med Signe for at læse på biblioteket. Inden da smuttede vi lige forbi en stand for de internationale studerende og fik gratis pandekager med sirup og kaffe J Karoline stødte til senere og vi spiste frokost sammen på uni. Hentede Thomas fra arbejde kl 16 og vi handlede lidt ind. Efter aftensmaden tog vi ud i den danske klub i Newstedt. Her mødtes vi med Magnus (fra Thomas´ arbejde) og hans kone og to yngste døtre. Da vi kom var der rigtig mange mennesker der spiste aftensmad – diverse smørrebrød og hotdogs. Så vi var måske lidt kede af vi lige havde spist, men vi fik os en kop kaffe og en hyggelig snak med Magnus, hans kone og nogle andre fra klubben. Jeg sørgede også lige for at købe lidt forskelligt af diverse uundværlige sager som rugbrød og saltlakridser. Selvom vi kun har været væk i en måned er rugbrød til ca. 40 kr. alligevel et fund på gaden og vi glæder os allerede til at få det med på madpakke i morgen. Tror også lige jeg smører et par skiver til Signe og Karoline J

27/7 I dag var vi tidligt oppe for at tage på bustur arrangeret af QUT. Først kørte vi til Wildlife Currumbin Sancturary. Her var vi først til et oplæg om nogle forskellige dyr (en two-headed-lizard, en ugle, en baby krokodille og en slange) som vi fik lov til at klappe og se helt tæt på. Thomas overvandt også lige frygten og fik slangen om halsen og måtte indrømme at den jo faktisk var meget sød. Herefter gik vi over og holdt en lille koala og fik taget billeder med den. Koalaen var bare helt vildt nuttet – en rigtig stor oplevelse at holde sådan en lille bjørn! Det var også en rigtig hyggelig park og vi fik både set krokodiller, tazmanske djævle, dingoer, wombats og mange andre og ikke mindst nusset med kænguruerne. Herefter kørte vi til Rainbow bay, en helt fantastisk smuk strand, hvor vi spiste frokost. Herfra gik vi op til Point Danger (som er statsgrænsen mellem Queensland og New South Wales) og nød udsigten fra klippen hvor bølgerne stødte sammen, inden vi kørte videre til Sufers Paradise, hvor vi hyggede en times tid inden vi kørte hjem. Om aftenen kom pigerne på besøg og vi fik lidt vin inden vi gik ned og hyggede på en udendørs tagterrasse-lounge i West End. Det blev en rigtig sjov og ”våd” aften og Thomas blev vist lidt fuld så jeg passede ham og puttede ham da vi kom hjem. Alt i alt den bedste dag vi har haft hernede endnu!!



28/7 I dag sov vi længe og Thomas plejede sine tømmermænd. Hen af eftermiddagen begyndte vi at undersøge lidt hvad muligheder vi har når skole og arbejde slutter. Planen er nu lavet om til at vi vil fokusere den sidste måned på at køre rundt i Australien fra Sydney til Cairns og så flyve hjem via Singapore herfra. Så nu skal vi bare have bestilt det hele og så kører bussen… eller camperen