Så er der atter
nyt her fra lejren. Det er jo ved at være lidt tid siden så vi starter bare fra
begyndelsen dvs. for ca. 2 ½ uge siden hvor vi var en tur på Mount Cootha med 5
andre. Efter ca. 20 min. i bus ankom vi til bjergtoppen hvor vi havde en rigtig
flot udsigt over byen. Herefter vandrede vi gennem skoven og ankom til et lille
picnicområde hvor vi skulle grille. Vi havde hverken kul eller andet brændsel
med (da alle grill i byen jo kører på el). Heldigvis lå der lidt løst træ og en
venlig australier, der grillede ved siden af, gav os et par zippere at tænde
med – han var i øvrigt den mest professionelle grill-bill man længe har set,
han havde i hvert fald ALT grej! Nå men vi fik gang i grillen ikke mindst
takket være Thomas’ store ekspertise indenfor det brand-trekant-tekniske-område
og der blev grillet kænguru og andet godt. Eftermiddagen gik med at dase i
solen og gå en tur rundt i en nærliggende botanisk have.
Herefter blev det
hverdag igen hvilket, for mit vedkommende, betød ET HAV AF LEKTIER!!! Det har
været ret vildt med lektiebyrden har faktisk ikke haft det så slemt før. Så jeg
har ligget vandret med lektielavning fra morgen til sen aften i et par uger nu.
En gang i mellem går vi op på Thomas arbejde så kan jeg lave lektier mens han arbejder med sine analyser. Indimellem hjælper Thomas mig heldigvis også hvis jeg er ekstra presset.
For et par uger
siden gik vi også op på Thomas arbejde en fredag aften og nød aftenen ude på
deres kæmpe altan (på 6.sal) med en dejlig, forfriskende papvin – slet ikke så
tosset endda! I sidste weekend tog vi også en pause og gik til Karolines
fødselsdag som hun holdt i en park – selvfølgelig med dejlig barbecue, kage og
senere hygge hjemme i de andres delelejlighed.
Dagen efter gik vi et smut ned og kiggede ved et marked i West end hvilket var vildt hyggeligt, kunne sagtens have brugt hele eftermiddagen der men virkeligheden kaldte og resten af weekenden gik som
bekendt fortsat med lektier og sådan har det kørt uafbrudt lige siden. Er måske
lidt ked af at vi ikke kunne komme med sidste weekenden hvor de andre skulle på
tur til Byron Bay men har bare ikke samvittighed til ikke at lave mine ting – måske er det også
lidt dumt at bruge så meget tid på det når jeg ikke får overført karaktererne
til mit danske eksamensbevis når jeg kommer hjem. Det er jo heller ikke hver
dag man lige er i Australien… omvendt skal man vel også ha noget ud af det når
det nu har været så dyrt… åh jeg er splittet og lidt træt af det! Så her får I lige en stemningsvideo:
På Thomas arbejde
går det til gengæld rigtig fint med opgaverne og han er glad for at være der selvom det jo ikke er helt det samme som hjemme i Energinet. Som
sagt ynder vi gerne at gå op på Thomas’ kontor og arbejde når alle er gået. Der
er bare bedre at sidde og arbejde + de har lækker kaffe og nogle rigtig niceness
småkager. Til at starte med havde de en hel kasse men som dagene gik og vi
arbejdede løs om aftenen forsvandt kagerne på magisk vis én efter én. I forgårs
fik medarbejderne på Thomas’ arbejde så en mail sendt rundt, med ordene: ”Dear
biscuit lovers - now that we are out of stock you will have to wait for new supplies
arriving in September ” og Thomas måtte dukke sig lidt i stolen og putte sit
bedste poker face på. Så nu har vi aftalt at det er slut med småkager når vi tager en all-nighter på kontoret - der skal jo også være til de andre børn J





Ingen kommentarer:
Send en kommentar