onsdag den 7. august 2013

En farlig tur i junglen


Fredag d.2/8
Vi mødtes hjemme i lejligheden med Signe og Karoline og kørte nordpå mod Noosa (en tur på et par timer). Må sige jeg var lidt nervøs ved at køre i den gale side, så der blev traditionen tro ”diskuteret” kørestil en del af vejen. 
Heldigvis klarede vi den og nåede frem til Helle og Johns hus. Her blev vi budt på pizzasnegle (fra det bageri hvor Helle arbejder) og øl på terrassen. Helle er dansk men har boet i Australien i 13 år, 8 år sammen med John der er Australier. Herefter blev vi indkvarterede på hver vores værelser inden vi kørte ind til byen for at spise aftensmad. Helle kørte med i vores bil og viste os en masse ting, selvom det var begrænset hvad vi kunne se for det var allerede blevet mørkt.
Dagen efter stod vi op og John lavede en lækker hjemmelavet australsk morgenmad til os (en slags sandwich med salat, løg, bacon, spejlæg og revet ost). Helle skulle desværre arbejde så John besluttede at tage os med på tur i en nærliggende nationalpark (1,5 times kørsel er åbenbart tæt på hernede). Nationalparken var virkelig smuk med regnskov, smukke floder, vandfald og bjerge. Det havde regnet så en del af vejen var oversvømmet – dette stoppede dog ikke John i hans nye firhjulstrækker.
Vi måtte dog til sidst give op da vejen blev for mudret og vi vendte om. Det betød så også at vi skulle op af den mudrede vej vi lige var kommet ned af! Det var ikke mindre end vandvigtigt. John gav den fuld gas og bilen kravlede op af den stejle bakke gennem mudret. To gange sad vi fast og måtte prøve igen. Alle holdt vejret og var ret nervøse for vi skulle strande ude i junglen. Alle undtagen John der to det helt roligt, grinede lidt, gav mere gas, lod bilen trille ned, kørte op igen og til sidst lykkedes det til stor jubel blandt os passager J






På vej hjem kørte vi forbi Helles bageri. Hun var ved at lukke og havde en masse brød, croissanter, kager og boller der skulle smides ud så vi fik lov at forsyne os. Det var noget Thomas ku li!!

Da vi kom hjem gik vi et smut ned og hyggede på stranden inden vi alle mødtes hjemme i huset, fik sagt pænt farvel (og tak med et par gode flaske rødvin) og vendte snuden mod Brisbane. Helle og John skal hjem og besøge Danmark for første gang i 9 år i næste måned så det glædede de sig til. Vi har aftalt at besøge dem igen en gang i oktober når de er tilbage igen. Alt i alt en rigtig dejlig tur vi glæder os til at gentage – og som Thomas siger: den slags oplevelser (hjemme hos en lokal familie) er netop den slags man ikke kan købe sig til.
Hele søndagen gik med lektielæsning og har faktisk brugt al min tid på lektier lige siden. Syntes nu endelig jeg er ved at være med igen! Thomas har haft lidt problemer med sin opgave på jobbet men fik vist et lille gennembrud i dag J ellers intet nyt under solen her i Brisbane…  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar