fredag den 2. august 2013

Grå hår og pupcrawl

Livet går sin vante gang med skole og arbejde. Inden vi tog herned sagde min gode ven Torsten til mig at jeg ikke skulle bekymre mig for meget over skolen da niveauet ikke var specielt højt... Dette kan jeg (desværre) slet ikke nikke genkendende til :-/ må sige jeg har fået min sag for mht. lektier og er faktisk en smule stresset over det, men håber da så snart vi kommer længere hen på semestret at jeg får mere styr på det hele.

På thomas arbejde er alt også fint selvom han også føler lidt at de nye opgaver kan være lidt overvældende da han ikke rigtig er inde i systemerne så godt i nu. Men alt i alt bevare vi optimismen, tingene har det jo alligevel altid med at løse sig :-) Hjemme i Energinet er de også meget glade for at følge med i hvad der sker hernede så Thomas skriver lidt på deres facebookside nu og da. Faktisk blev det sat op at en journaliststuderende ringede i går og interviewede Thomas til en artikel til Energinets interne brug, så det er jo lidt spændende :-)

En anden ting der ikke løser sig af sig selv er en frygtelig opdagelse jeg gjorde i går. Jeg fandt ikke bare et MEN TO GRÅ HÅR lige oven i hovedet. Må indrømme jeg blev rimelig ked af det - en virkelig trist dag jeg sent vil glemme!!! Først senil-vorter og nu grå hår, hvad blir det næste?? leverpletter og hofteskred for h.... det går da også bare ned af bakke!!! Hvorfor er det lige at mænd stadig ser godt ud og små sexede med lidt grå hår og bare blir silverfoxes mens kvinder bare ser gamle ud? Thomas har da også lidt gråt i skægget men det syntes jeg egentlig bare klær ham. Nå men sådan måtte det jo gå før eller siden med mine gener (tak for det far!) men pyt jeg overlever jo nok. Next stop hårfarve og botox! Heldigvis har jeg jo verdens bedste mand til at trøste mig lidt og gi mig lidt komplimenter så jeg blir glad igen :-)
Så i stedet for at sidde hjemme og tude over min fremskredne alderdom gik vi på pubcrawl med 500 andre studerende (og Signe og Karoline) - så ka de grå hår ta den!! og det var jo faktisk rigtig hyggeligt!!
I dag er det så også mig der har lidt ondt i mit (grå) hår ;-)

Thomas har lånt en bil af en rigtig sød kollega på jobbet så i dag (fredag d. 2) går turen til Noosa (sammen med Karoline og Signe). Vi skal bo hos et dansk ægtepar så glæder mig rigtig meget til vi tar afsted om et par timer når Thomas har fri. Krydser bare fingre for at vi overlever når vi nu skal ud og køre i "den gale side af vejen"!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar